Aero

I sin digtsamling AERO fortsætter den dansk-norske digter Jon Eirik Lundberg sin kompromisløse udforskning af livets mørke energier, modernitetens flimrende fragmenter og de eksistentielle alarmsignaler, som kun poesien kan registrere. Samlingen bevæger sig fra kosmiske perspektiver til det mekaniske og menneskelige maskinrum – hvor motoren, kroppen og bevidstheden bliver ét. Med en surrealistisk farvet billedkraft på højspænding og en tone, der både er apokalyptisk, øm, galgenhumoristisk og mærkeligt håbefuld, skriver Lundberg sig ind i en ny, nordisk katastroferomantik. AERO er poesi som brænder, brister, accelererer og forvandler: et sprog i overhalingsbanen, der nægter at bremse, selv når virkeligheden knirker. Det er en bog om natkørsel gennem livets ruiner – og om det mærkeligt smukke i stadig at være her, midt i stormen, med motoren syngende helt ind i sjælen. Jon Eirik Lundberg har tidligere på Det Poetiske Bureaus Forlag udgivet digtsamlingen Den udøvende krop under pseudonymet Maximum Bonjour.

I sin digtsamling AERO fortsætter den dansk-norske digter Jon Eirik Lundberg sin kompromisløse udforskning af livets mørke energier, modernitetens flimrende fragmenter og de eksistentielle alarmsignaler, som kun poesien kan registrere. Samlingen bevæger sig fra kosmiske perspektiver til det mekaniske og menneskelige maskinrum – hvor motoren, kroppen og bevidstheden bliver ét. Med en surrealistisk farvet billedkraft på højspænding og en tone, der både er apokalyptisk, øm, galgenhumoristisk og mærkeligt håbefuld, skriver Lundberg sig ind i en ny, nordisk katastroferomantik. AERO er poesi som brænder, brister, accelererer og forvandler: et sprog i overhalingsbanen, der nægter at bremse, selv når virkeligheden knirker. Det er en bog om natkørsel gennem livets ruiner – og om det mærkeligt smukke i stadig at være her, midt i stormen, med motoren syngende helt ind i sjælen. Jon Eirik Lundberg har tidligere på Det Poetiske Bureaus Forlag udgivet digtsamlingen Den udøvende krop under pseudonymet Maximum Bonjour.