Per Petterson Mit Abruzzo

Gennem det halve år op til at han fylder 69 tager forfatteren Per Petter­son notater fra livet på Porten hvor han bor. Hver dag står han op klokken seks og prøver at læse i to ti­mer, siddende på en pindestol eller stående ved køkkenbordet, inden han går ned til skrivehytten for at arbejde. Han venter på nyt om den røde jeep som han håber kan reddes, men som måske må skrottes. Der er hele tiden arbejde der skal udføres på det lille landbrug, en grund skal ryddes på det sted hvor der måske kan bygges et nyt hus, træer skal fældes, fårene skal klippes, og han slås med den rasende vædder der skal fodres og passes og kløs i pelsen. Af og til kører han til Lillestrøm og mødes med Øivind som han har haft et nært venskab med i snart fyrre år. Han har samtaler med sin storebror Steen om familiens historie, om moren og faren og de to brødre der alle sammen er borte. Min­der trænger sig på, om barndom og opvækst og en dreng som aldrig kunne sidde stille, en nervøs dreng som blev en nervøs voksen og siden en nervøs ældre mand. Om møder med forfattere hjemme i Norge og på rejser rundt om i verden. Og som en rød tråd gennem det hele løber litteraturen, i en slags indre samtale om og med forfattere og deres bøgerMit Abruzzo er både en melankolsk og energisk tekst, skrevet frem med fintsleben sårbarhed og barsk humor, og hele vej­en igennem med Pettersons umiskendelige, lysende ­prosa.