Voltaire og François de Voltaire Zadig Eller Skæbnen - François De Voltaire - Bog - Batzer & Co

François de Voltaire (1694-1778) er en af Frankrigs og oplysningstidens store forfattere. Han gik i skole hos jesuitterne og blev som ganske ung fortrolig med den moderne libertinerverden, lærte sig hurtigt at bære maske og sørge for at hans hus havde mange udgange. Han havde let ved at skrive vers og politiske satirer, hvad der kostede ham et år i det parisiske fængsel Bastillen. Voltaire havde en stærk tro på fremskridtet, på retfærdighed og menneskelig tolerance. Han var optimistisk rationalist, nærede mistro til religion og fanatisme og til ´det gamle styre´. Flere gange måtte han gå i eksil på grund af sine systemkritiske skrifter og udtalelser, men han blev taget til nåde og vendte tilbage til Paris i triumf, hyldet af folket som sin tids åndelige fyrtårn, før han døde 84 år gammel. Blandt hans skrifter kan nævnes nationaleposet Henriaden (1728), som skildrer religionskrigens rædsler, tragedien Zaïre (1732), som foregår på korstogenes tid, og romanen Candide (1759), en satire der han polemiserer mod Leibniz´ teori om at vores verden er den bedste af alle verdener. (En række af Voltaires skrifter er i tidens løb oversat til dansk.) Zadig eller Skæbnen (1747) er et eventyr eller en fantastisk fortælling der handler om hvor ilde det kan gå et menneske her i livet. Zadig er en ung babyloner som tilsyneladende har fået alle skæbnens gode gaver, han er klog, smuk, rig og ædel af sind. Men selv om han har alle forudsætninger for at blive lykkelig, erfarer han snart skæbnens ugunst på egen krop. Zadig kommer hele tiden ud for ulykker, de færreste er selvforskyldte, og selv når lykken synes at være i hus, er det blot for en tid. Men ligesom i et eventyr vender lykken til allersidst og Zadig ender med at blive konge af Babylon og gift med dronningen. Zadig eller Skæbnen består af 19 kapitler som hver især har en filosofisk pointe eller morale og handler om fx misundelse, skinsyge eller ædelmodighed, men samtidig udgør en helhed: nemlig historien om Zadig og om hvor ilde det kan gå en retfærdig mand. De to nøglebegreber i bogen er skæbne og tilfælde, som væves ind i hinanden. En engel belærer Zadig om at intet er tilfældigt, alt er prøvelse, straf eller belønning. Ligesom Job har Zadig svært ved at forstå at skæbnen kan være så grusom. Nogle gange synes skæbnen at være forudbestemt, og tilfældighederne at være underlagt skæbnen. Andre gange synes rene tilfældigheder at være det som bringer lykke eller får skæbnesvangre konsekvenser. Zadig eller Skæbnen er et frydefuldt og uforudsigeligt eventyr, sproget er veloplagt og sprudlende og ligesom fablen er bogen fuld af livsvisdom og evig aktuel.