Indtil Det Begynder At Stråle - Andrés Neuman - Bog - Editorial Aurora Boreal

Bogen her er en biografi i romanform og en hyldest til María Moliner (1900-1981), som på egen hånd skabte det enorme værk, der sandsynligvis er den vigtigste ordbog over det spanske sprog nogensinde. Men det er også historien om en besættelse og et skjult oprør fra måske en af Spaniens første feministiske aktivister. Moliner levede et fascinerende liv fyldt med begivenheder og udfordringer, der sammenfatter Spaniens historie før, under og efter borgerkrigen samt under Francos diktatur. Hun var en progressiv aktivist og optaget af klasseforhold, en feminist med avancerede ideer for sin tid og en vision om udbredelsen af biblioteker til selv de mindste byer. Dette banebrydende initiativ bidrog til at afhjælpe analfabetismen blandt Spaniens fattigste befolkningsgrupper. Hendes far havde forladt sin hustru og sine tre børn til fordel for et nyt liv i Buenos Aires. María måtte dermed begynde at arbejde som tolvårig for at bidrage til familiens økonomi, samtidig med at hun fortsat gik i skole. Hun blev en af de første kvindelige universitetsstuderende i Spanien og også den første kvindelige underviser ved universitetet i Murcia. Efter at have opnået fast ansættelse i den spanske stat, hvilket ikke var mindre usædvanligt på den tid, begyndte hun fra bunden som arkivar og arbejdede sig op til at blive øverste ansvarlige for de landlige biblioteker, der blev oprettet i Valencia og mod slutningen af borgerkrigen i hele det republikanske område. María og hendes mand, Fernando, blev udsat for repressalier fra det spanske diktatur. María blev degraderet i det administrative hierarki og tvunget til at starte sin karriere forfra. Indtil sin pensionering arbejdede hun derfor på et beskedent bibliotek. Det var først i en moden alder og efter at have fået fire børn, at hun over en periode på mere end femten år og praktisk talt alene udførte den uhyrlige bedrift at udarbejde den mest forbløffende moderne ordbog over det spanske sprog. Denne kraftpræstation gav hende anerkendelse i form af en nominering som medlem af Den Spanske Kongelige Akademi, der aldrig før havde optaget en kvinde i sine rækker, og hendes optagelse blev da også afvist ved en afstemning i 1972. I sin alderdom mistede María både hukommelsen og evnen til at tale. På det tidspunkt var Spanien med Francos død netop overgået til demokrati.