Charles Nordhoff og James Norman Hall Pitcairn-øen

Charles Nordhoff (1887-1947) og James Norman Hall (1887-1951) var begge amerikanske forfattere, der havde et litterært samarbejde, som varede næsten 30 år og fødte flere verdensomspændende bestsellere. De er hovedsagligt kendt for deres Bounty-trilogi: Mytteri på Bounty (1932), I kamp med havet (1934) og Pitcairn-øen (1934). I tredje del af Bounty-trilogien følger vi mytteristernes skæbne på Pitcairn-øen, hvor ni af mytteristerne, anført af Fletcher Christian, slog sig ned i 1790 sammen med seks indfødte mænd og tolv kvinder fra Tahiti. I 1808 blev deres skjulested opdaget og bekendtgjort for verden af kaptajn Mayhew Folger fra det amerikanske sælfangerskib Topaz. På det tidspunkt var der på øen kun én hvid mand, ti midaldrende polynesiske kvinder samt en mængde børn og unge. Historien om de første år på Pitcairn-øen er tragisk. Der var alle muligheder for at skabe et lykkeligt samfund, men på grund af nogle af de simple mytteristers nedladende og grove behandling af de indfødte mænd, rivalisering om kvinderne, alkoholisme, grådighed og hævnfølelse mundede det efter nogle år ud i dramatiske stridigheder, og efter 10 år var 16 af bosætterne døde; heraf var 15 omkommet på voldelig vis. Skildringen af de dramatiske begivenheder bygger især på de beretninger, som Alexander Smith (den eneste overlevende mytterist) gav til Mayhew Folger og nogle af de få andre kaptajner, der senere ankom til den svært tilgængelige ø.