Stine Pilgaard Lejlighedssange

Lejlighedssange er et netværk af fortællinger om en gruppe mennesker, der er bundet sammen af andelskronen, arbejdsweekender, gårdfester og internetproblemer. Mød kirurgen Elizabeth, der ikke lægger fingrene imellem, heller ikke når hun gengiver den utroværdigt taktfaste lydkulisse fra overboernes sexliv, mormor og hendes ’veninde’ Ruth, der grundlagde en livslang kærlighed i et landskab af køer, kirker og forbud, Lotte fra det progressive kollektiv i stuen, der belastes af en meget stærk retfærdighedssans og romanens fortæller, en yngre kvinde, der for nylig er flyttet ind med sin kæreste. Hun skriver horoskoper og sange til enhver lejlighed, og snart fyldes hendes stue af de andre beboere, når mærkedagene nærmer sig: »Lejlighedssangen er per definition en succes, sætningerne kalder på hinanden, folk sidder bare og venter på det næste rim, siger jeg, lejlighedssangen er en gestus i sig selv, det er genrens største force.« Pressen skriver: »Selv om den er besnærende letlæst … og stiller sig uprætentiøst an, så er der masser af kunstnerisk formgivning, kompositoriske koncepter og litterære referencer på spil i Lejlighedssange. De virker bare uden at knirke, fordi form og indhold i denne roman går op i den smukkeste enhed. Sammen med hendes uforlignelige øre for det talte, danske sprog og sansen for den sarkastiske drejning af enhver situation, kan Pilgaards kunstneriske subtilitet godt illudere ukunstlet 'lige ud ad landevejen-prosa', men her skal man ikke lade sig narre. Det, Stine Pilgaard præsterer er langt sværere end at skrive en god lejlighedssang.« – Solveig Daugaard, Information »Det er, som det forhåbentlig fremgår, langt hen ad vejen virkelig meget oplivende morsomt at læse Stine Pilgaards skønlitterære rapport fra et stykke hverdagsdanmark, smukt pointeret, sprogligt suverænt, som det er, men »Lejlighedssange« bliver ikke ringere af, at den også rummer en kærlighedsalvor/ lidenskab/ besættelse/ tvivl, der blandt andet handler om jegfortælleren selv og den, hun lever sammen med...« – Søren Kassebeer, Berlingske »Lejlighedsangeren er uafbrudt morsom og velformuleret, ligesom bogens forskelligartede gentagelses-figurer, hvor bestemte teksttyper, overskrifter og formuleringer kommer igen, giver dette fine bud på en moderne kollektivroman en musikalsk vellykket komposition.« **** – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten »Stine Pilgaard har et udpræget parodisk talent, så man klukler, når hun spidder sine personer og punkterer familieharmonien. … Stine Pilgaard er en ny og forfriskende stemme i litteraturen, og hun kan skrive som et vandfald. Hun er ikke den første, der har hudflettet familien, men sjældent er det gjort så morsomt som her.« ***** – May Schack, Politiken »Pilgaard afdækker i et verbalt festfyrværkeri relationerne mellem mennesker, der tilfældigt er ført sammen, deres særheder, svagheder, drømme og fantasier. På en både morsom og finurlig måde gestalter hun sine karakterer med stor empati og viser deres behov for at pynte på den vanskelige virkelighed; festsangene opsummerer et liv og foregøgler den harmoni, det savnede.« ***** – Preben Rasmussen, Flensborg Avis »"Lejlighedssange" er en forrygende forårsbebuder, og i modsætning til erantis og vintergækker er den driftssikker hele året.« – Holger Ruppert, Lokalavisen Frederiksberg