Niviaq Korneliussen HOMO sapienne

Niviaq Korneliussen har skrevet en fortrinlig debutroman om ungdom, kærlighed, seksualitet, samt ikke mindst den ægte og sandfærdige verden og alle dens skygge- og lyssider. HOMO sapienne handler grundlæggende set om mennesket og den verden vi lever i. Fem unge, der lever i Nuuk, oplever lidt af hvert i deres søgen på deres seksuelle jeg. Bogen er rå, ærlig og kompromisløs i sine beskrivelser, og forskønner absolut ingenting. HOMO sapienne er en roman for alle. Den kæder de fem hovedpersoner sammen i et liv, hvor opbrud og søgen efter identitet og kærlighed er grundvilkår. Romanen er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2015. LEKTØRUDTALELSE "Stilen er ung i sit sanselige sprog og i sit skiftevis rå og blufærdige indhold, som veksler mellem dansk og engelsk med sms- og facebook-beskeder. Den giver et hudløst godt indtryk af det at være ung grønlænder, som søger identitet og seksuel orientering i et land i opbrud og forandring. Her er ingen natur-scenerier. Det handler om relationer (...) Til ungdomhylden og til unge voksne. NK er en ung stemme, som også deltager i paneldebatter om Grønlands fremtid. Vi kommer helt sikkert til at høre mere til hende. Anskaffes. Det er småt med grønlandsk litteratur." ANMELDERNE SKREV "I det seneste års tid har der været megen litterær debat om den rolle, som hudfarve, køn, etnicitet, seksualitet, oprindelsesland etc. spiller. Stadig flere romaner og noveller leger med kønsidentiteten. Niviaq Korneliussens romandebut om eksistentiel smerte og forløsning, brud og forsoning, viser, hvor mange veje der er til frigørelse, og fortjener stor udbredelse." - 5 hjerter, Jes Stein Pedersen, Politiken "en længe savnet roman fra det unge Grønland (...) Niviaq Korneliussen er 24 år og er en helt ny stemme i grønlandsk litteratur. En stemme, der har været savnet, og som jeg er sikker på, at vi kommer til at høre meget mere til." - Kristeligt Dagblad "Det er nærliggende at sammenligne Homo sapienne' med Yahya Hassans digte, der også er skrevet fra den blinde vinkel i ' verdens lykkeligste land'. Men hvor de er tilbageskuende og harmdirrende, er Niviaq Korneliussens tekst desperat og søgende. Hendes personer vil fremad. Snarere minder ' Homo sapienne' om Jakob Ejersbos Tanzaniabøger. Her er den samme sprudlende livslyst og sproglige leg." - Steffen Larsen, Politiken