Majse Aymo-Boot Tingene

På Rigshospitalet i København bliver en mand indlagt med en hjerneblødning og kæmper for at overleve. Hver dag kl. 17.55 bipper hans armbåndsur for at minde ham om, at han skal ringe til sin gamle mor, der sidder på et plejehjem i Norditalien, konfus og næsten blind. Nu gør datteren det. Og hun rejser også dertil, da farmoren dør, og boet skal gøres op. I en skuffe i et skab i en lejlighed finder hun et arkiv af italienske dokumenter fra de sidste hundrede år, og hun begynder at grave sig ned gennem de historiske lag og ned gennem et sammensurium af erindringer og uklare fornemmelser og halvt huskede historier. Og ned i tingene, som omgiver dem alle, og som der er taget vare på med stor omhu. TINGENE er en roman om pertentlighed, grundighed og høje idealer, om tavse områder og noget man ikke kan gennemskue. Om et enebarn overvåget af otte voksne, forpligtelser, udlængsel og skuffede forventninger, om den gamle verden, Alperne, Venezia, lidt om krigen, om at leve med de omfattende konsekvenser af en hjerneblødning, om at blive meget gammel, bipolare tilstande, pebermøer, angst, konsolborde, standerure, chatoller, håndbroderede mellemlægsservietter, sølvasietter, varulve, gule stafylokokker, snitteknive og en tør krydret duft af lavendel.