Gyldendal Islændingesagaerne. Bd 5 (4, 2018) | Ingen Forfatter

Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder i Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på seks bind. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Sjette og sidste bind, Islændingesagaernes verden , er en introduktion ved Annette Lassen. BIND 5: Grettes saga handler om den fredløse Grette og er en af de længste islændingesagaer. Den har en grovkornet og ironisk tone i stil med senmiddelalderens sagaer. Grette er på den ene side en kraftkarl, der kæmper mod gengangere, trolde, bersærker, åbner gravhøje og har erotiske eventyr. Men han er på den anden side en tragisk skikkelse. Da han slår den værste genganger i Vandsdal ihjel, rammes han samtidig af en forbandelse: Han bliver mørkeræd, hans gerninger bringer ikke lykke, og han kan ikke holde ud at være alene. Som konsekvens af forbandelsen dømmes han fredløs og flakker i årevis om på flugt i Island. De sidste tre år tilbringer han på en utilgængelig klippeø, Drangø, hvor han bliver offer for sort magi, og da hans fjende til sidst hugger hovedet af ham, er han allerede halvdød af betændelse i foden. I Sagaen om Bård Snefjeldsas myldrer det med trolde. Den falder i to dele: Første del handler om landnamsmanden Bård, mens anden del kredser om dennes søn Gæst. Bård nedstammer fra trolde, men forlader Norge, da han har drømt om kristendommens komme. I Island slår han sig ned på Snefjeldsnæs, hvor han nærmest påkaldes som en hedensk afgud, fordi han hjælper de lokale mod onde væsener. Men Bårds egen brutalitet er også uden sidestykke: Undervejs i fortællingen dræber han sine nevøer, som pervers hævn gør han sin datters elskers datter gravid, og til sidst slår han sin egen søn Gæst ihjel, fordi denne har ladet sig døbe. Sagaen handler også om Bårds smukke datter Helga, en kvindelig skjald, og hendes uforløste kærlighedsliv. Kølnæssingernes saga handler om konflikten mellem hedenske og kristne landnamsmænd i Island og er en af de islændingesagaer, der indeholder flest overnaturlige elementer. Totten om Jøkel fortsætter historien om Bues søn, Jøkel, efter at denne har dræbt sin far i slutningen af Kølnæssingernes saga . Flomændenes saga : I den er hovedpersonen Torgils en tapper kraftkarl. Som lille går han ikke af vejen for at dræbe en hest for at få lov at deltage i lege med de større drenge, og som ung gør han det af med en genganger og vikinger og tager på togt, hvor han dog skåner kvinder. Da kristendommen kommer til Island, er Torgils en af de første, der omvendes, men udsættes herefter for en række prøvelser.