Anne Lise Marstrand-Jørgensen Hvad man ikke ved

I 1959 flytter Alice og Erik Horn og deres lille datter, Marie-Louise, til forstaden Vase i nærheden af landets næststørste by, Rossel. De køber en nyopført bungalow i Vases velstående middelklassekvarter. Samme år får de deres andet barn, Flora, og senere kommer Marc til. I Vase er 1960’ernes ungdomsoprør først og fremmest noget, der sker i fjernsynet, men da Eric møder en gammel ven, som bor i kollektiv, vækkes hans interesse for tidens nye strømninger. Inspireret af vennen kommer Eric dels til at tro på muligheden af en verdensomspændende og frisættende kærlighedsrevolution, dels vækkes hans lyst til selv at kaste sig ud i seksuelle eksperimenter. Af lige dele nysgerrighed og angst for at miste Eric indvilliger Alice i at åbne deres ægteskab for andre. Følelsen af at blive slave af sin egen lyst og ikke længere kunne opretholde forestillingen om at være en god mor i en lykkelig familie, kaster Alice ud i en krise. Ti år efter ankomsten til den forstad, der skulle være rammen om et harmonisk familieliv, begår hun selvmord uden at efterlade et brev. Eric plages af skyld og vrede. Mellem Alices dagbogsoptegnelser finder han en artikel om børneopdragelse og er sikker på, at det er Alices måde at fortælle ham, hvad han skal gøre. Med udgangspunkt i artiklen indfører han en række overordnede principper, hvoraf det vigtigste er kravet om ærlighed. Men det kan være svært at sige sandheden, når man ikke kender den, og vanskeligt at vide, hvornår man lyver for sig selv. Da Flora skal i syvende klasse, flytter hun til en lilleskole i Rossel efter en kontrovers med sin religionslærer. I det flippede miljø omkring skolen møder hun en ny frigjorthed, der bliver afgørende for hendes ungdomsliv og spirende seksualitet. Imens fortsætter Eric sit opdelte liv med hippievenner og elskerinder i Rossel og børn og naboer i Vase. Han føler sig mere og mere splittet og drømmer om at efterlade børnene hos venner og familie og rejse et halvt år til Indien. Det kommer på tværs af hans plan, at Marie-Louise, ældstebarn og mønsterelev, bliver gravid som sekstenårig. Det er umiddelbart før aborten bliver fri, hun skammer sig over sine omstændigheder og går ud af gymnasiet for at blive mor. Hun flytter hjemmefra og må finde sig i at være deltidsfamilie for sin meget ældre og gifte kæreste. Imens tager Flora på kvindelejr med sin skoleveninde og hendes mor og oplever en fremmed verden af kønspolitisk engagement, nøgenhed, flirten med stoffer og østlig mystik og tilsyneladende grænseløs frigjorthed. Samtidig er hun en del af en vennegruppe, hvor drengene stadig skal tage initiativet og pigerne både frygter at være billige og at blive den sidste, der mister deres mødom. Hvad man ikke ved beskriver en familie, der går i opløsning i forældrenes ønske om at følge med ungdomsoprørets kærligheds- og frihedsidealer. Romanen handler om forholdet mellem mænd og kvinder og seksualitet gennem generationer, om frihedsdrømme og længslen efter at høre til. Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius